Efterbehandling

Hvilken efterbehandling som man vælger til sit nyslebne gulv afhænger af krav til slidstyrke, udseende og den vedligeholdelse, som man ønsker at give sit gulv.

De mest almindelige efterbehandlinger er lak, olie, lud og sæbe.

Lak

Indenfor sidste fem år er der sket meget med udviklingen af vandbaseret lak. Lakkerne er blevet meget mere slidstærke og miljøvenlige. Fordelen ved et lakeret gulv er, at man har en slidstærk overflade fra første dag, som er nem at vedligeholde og rengøre i det daglige. I dag kan man vælge imellem almindelig lak eller hvidtonet lak. Hvis man ønsker et lyst gulv flere år frem (alle gulve med lak gulner af UV-lys), så skal man vælge hvidtonet lak, da hvidpigmenten i lakken gør at man ikke oplever lakken gulner.
Ældre gulve skal ludbehandles først, inden man behandler med hvidtonet lak.

Gulvet må IKKE afdækkes med plastik eller tæpper den første uge efter behandlingen, da lakken gennemhærder og derfor skal kunne ånde. I stedet kan man bruge gulvpap.
Rengøring: Gulvet støvsuges og vaskes med en opvredet klud i PH-neutral sæbe eller ret vand efter behov.

OBS: Mange glemmer at gulve med lakbehandling også skal vedligeholdles. Folk er forskellige og derfor slides alle gulve forskelligt. Hos H. H. Gulvafhøvling anbefaler vi, at man én gang om året vurderere sine lakerede gulve. Er der områder med mange ridser? Det kunne fx. være gulvet i køkkenet, ved spisebord, entreen, ved skrivebordet osv.
Er der et område, der ser slidt ud end andre, så er det vigtigt at få rummet genlakeret, inden der slider igennem lakken. En genlakering er både billigere og mindre generende, da det kun kræver en dags arbejde.

Hvis du/I er i tvivl, så kontakt jeres os, så kan vi hjælpe med vuderingen.

Olie

 Oliebehandlede gulve får en flot farve og en slidstærk overflade. Naturolie giver en varm glød, og hvidolien det lyse og moderne look. Når man har valgt at få oliebehandlet sine gulve, er det vigtigt at man holder dem godt. Et nyslebet gulv med en oliebehandling, er ikke et helt færdigtbehandlet gulv. Det er meget vigtigt, at gulvet genolierer et par gange de første par år, og derefter én gang årligt for at bygge den stærke overflade op, som der er ved et korrekt behandlet olie-gulv.
Mange bliver skræmt af at skulle genolierer deres gulve et par gange om året, men det kan man nemt selv gøre. Har du spørgsmål, så spørg os endelig til råds eller bestil os til at læse opgaven.

OBS: Hvidolierede gulve er lidt sårbare i starten. Man kan evt. pleje dem med hvidsæbe til gulvet er bygget bedre op. Spørg os gerne til råds. Hvis gulvet ønskes extra lyst, kan vi bruge lud i bunden. Vi har også flere slags olier, der er beiset fra fabrikken, så hvis du/I ønsker en speciel farve, så kan vi skaffe den – så det lever op til jeres ønsker.

Pas på med at spilde på gulvet den første uge, da det kan give pletter. Det tager 1 uge for olien at gennemhærde.

Sæbebehandling 

En sæbebehandling til dit gulv er en god og robust overfladebehandling, som er nem at vedligeholde. Inden man sæbebehandler starter man ofte med en ludbehandling. Sæbebehandlingen anvendes mest på bræddegulve og består i at træet efter ludbehandlingen mættes med en kraftig specialsæbe, som lukker træets overflade, således at snavs har svært ved at sætte sig fast. Et sæbebehandlet bræddegulv har bl.a. den fordel at trykmærker og mindre hak kan “rejse” sig igen ved gulvvask. 
Det er vigtigt, at man vasker gulvet tre til fem gange (afhængig af, hvordan gulvet suger) inden man tager det i brug, da det er med til at mætte gulvet og så snavs ikke sætter sig.

Til behandlingen anvendes enten NATURSÆBE eller HVIDSÆBE. Vedligeholdelse er almindelig støvsugning og gulvvask med trægulvsæbe. Aldrig affedtende midler som eksempelvis sulfo/opvaskemiddel eller div. andre rengøringsmidler. Hvis gulvet om nogle år igen bliver trist at se på, kan en grundig afrensning med trærens og en efterfølgende ny sæbebehandling ofte være som at få et nyt gulv.

Et gulv, der er behandlet med hvidsæbe ser næsten ud som et tilsvarende gulv, der er behandlet med hvidolie, men der er forskel på vedligeholdelsen. Se evt. under “oliebehandling”.

OBS: Gulvet kan godt være lidt rugt i starten, da fiberne i træet rejser sig, når det bliver påvirket af meget vand i starten. Det forsvinder løbenede i takt med at voksen i sæben, bliver hård og lukker overfladen, hvilket gør gulvet mere solidt og afvisende.

Lud 

Lud er et produkt vi bruger til at lysne gulvene med, hvilket betyder at den sænker gulningen af gulvet. Lud er IKKE et overflade produkt, så der skal altid et overflade produkt oven på.

Det betyder, at en ludbehandling altid afsluttes med en overfladebehandling af lak, sæbe eller olie.

Afhøvling/afslibning af gulve

H.H. Gulvafslibning er eksperter i gulvbehandling. Vi beskæftiger os med renovering af alle former for trægulve.

Efterbehandling

Valg af efterbehandling til det nyslebne gulv afhænger af krav til slidstyrke, udseende og vedligeholdelse. Vi rådgiver dig, så dit valg matcher dine behov.

Priser/referencer

Vi leverer ikke kun et skarpt slutresultat, men giver dig et skarpt tilbud på vores arbejde. 

Hvad kan vi gøre for dig?